RSS

Aasevik 2013

Første week-end i september, med start fredag aften. Bil og trailer pakket, og så af sted mod Høgild. Mange vil sikkert ligne et spørgsmålstegn. Hvor f….. ligger Høgild. En lille bitte by mellem Herning og Arnborg på vejen der går til Brande og Vejle.

I denne lille by er der en spejderhytte, gemt nede af en grusvej, tæt ved å og skov.

Her mødes vi til Aasivik, socialt og kulturelt samvær med et program, men med plads til at komme og gå som man har lyst. Man kan deltage i de punkter på programmet man har lyst til, eller bare nyde samværet med gamle venner. Her mødes deltagere fra 80+ til 3 år i skøn forening. Nogle kommer fredag aften og tager hjem igen søndag over middag. Andre deltager måske nogle timer lørdag.

Der er ingen tilmelding, kom og gå som du vil. Skal du spise, medbringer du selv et bidrag til maden. Vil du spise med lørdag aften, slipper du en halvtredser.

Ud over det sociale, som starter fredag aften med bål i skoven med tilhørende snobrød og skumfiduser guitarspil og fællessang, er der mulighed for sportslig udfoldelse til rundbold lørdag tidlig på formiddagen. Derefter forsætter lørdagen med husflidsarbejde og maling på lærred. Malerierne sælges på auktion lørdag aften, efter spisning.

Lørdag eftermiddag kører vi til Familiehøjskolen i nærheden. Her udnyttes muligheden for kanosejlads på søen de har i baghaven. Eftermiddagskaffen indtages ved søbredden. Hjem til klargøring til aftensmaden, der er service til 50. Vi var 72 til aftenspisning, så bare en ganske lille smule panik. Nå, rundt til de der fik mad først, og bede dem om at gå i køkkenet med tallerken og bestik. Alle fik mad, og der var rigeligt og god mad, tak til køkkenholdet for indsatsen.

Efter aftenspisning stod den på underholdning med koret fra Nanok. Bagefter blev der holdt auktion over de kunstværker der var frembragt i dagens løb. Nogle bedsteforældre fik billeder nok til at dække en hel væg. Der gik sport i at få billederne budt op. Nogle var så ivrige at de sad og overbød sig selv, til stor morskab for resten af deltagerne.

Søndag formiddag, efter morgen maden sponseret af Det Grønlandske Hus i Aarhus, sluttede vi med andagt og evaluering af den forgangne week-end. Gennemgående tilfredshed med arrangementet, der er jo altid et par småting der kan forbedres/forandres.

Deltagerne i årets Aasivik er med til at bestemme indholdet af det kommende års Aasivik. Så i 2014 første week-end i september, ses vi igen til hygge, snobrød, smykkefremstilling og maleri. Der kommer nok også lidt ekstra, da det er Aasivik nr. 20.

I år var det dejligt livsbekræftende og opmuntrende at se de børn der en gang var små, men nu er på vej til at blive voksne, stadig gider at møde op og deltage. Ligeledes at der kommer unge familier til. Det tyder på at arrangementet vil overleve i mange år endnu, så der er nogle til at tage over efter os, der har holdt mange fødselsdage.

Arrangørerne, de grønlandske foreninger i Region Midtjylland siger tak til Fællesforeningen Inuit for økonomisk støtte og interesse for vores arbejde, og Det Grønlandske Hus i Århus for morgenmad søndag og praktisk hjælp under forberedelse og afvikling.

Knud-Erik Andersen

Formand

Agpa Horsens

Links til flere billeder Facebook

Aasevik
Aasevik
Detail Download
Aasevik
Aasevik
Detail Download
Aasevik
Aasevik
Detail Download
Aasevik
Aasevik
Detail Download
Aasevik
Aasevik
Detail Download
Aasevik
Aasevik
Detail Download
Aasevik
Aasevik
Detail Download
 
 
Powered by Phoca Gallery
Back to Top